Jobannonce: UNGE SØGES TIL DOKUMENTAR SERIE
Ulønnet - medvirkende søges til dokumentarisk ungdomsserie
Er du ung og bor du i det, der omtales som et udsat boligområde eller en "ghetto" - og synes du ikke at din stemme bliver hørt i medierne? Har du lyst til at vise din hverdag og hvad du drømmer om? Til en pilot på et serielt program, søger jeg unge, der har lyst til at åbne op for deres hverdag og som har holdninger til samfund og livet.
Hvis det lyder interessant for dig, så læs videre.
Vi følger en række unge, af alle køn, som synes de er alt andet end det, der bliver talt om i medierne. De unge har holdninger til mediebilledet og tanker om, hvad de selv synes er godt TV ( stream/video/osv). Du studerer, arbejder eller drømmer om noget helt vildt i fremtiden!
Jeg søger folk, som har lyst til at åbne op og være ærlige omkring, deres tanker og dele deres hverdag. Her skal man regne med optagelser i et samlet forløb på maks 7 dage.
Og jeg søger folk som vil medvirke foran kamera i et interview, og dele tanker om deres mediebrug og hvad de synes er fedt TV/video/ stream. Optagelser Maks 1 dag.
Alder: 16 - 28 år.
( hvis du er under 18 år skal dine forældre være indforståede med, at du deltager, samt give skriftlig tilladelse)
Optagelserne vil som udgangspunkt foregå mellem d. 14/4 og 7/5.
Programmet er til et bachelorprojekt på TV & Medietilrettelæggelse på Danmarks Medie - og Journalisthøjskole, men man skal være indforstået med offentliggørelse og mulig videre deltagelse i programmet, hvis hele serien realiseres.
Skriv lidt om, hvem du er: alder, hvad du laver, hvad du drømmer om og hvor du bor.
Deadline: gerne inden torsdag d. 12/4.
Jeg ser frem til at høre fra dig!
Mange hilsner Ida Karlsson
Casting for dette job er desværre lukket
Er du interesseret i at medvirke i lignende produktioner så skriv dig på vores liste her:Opret profil
Jobopslag
Kontakt
Go-Talent DK
- Danneskiold-Samsøes Alle 41
- 1434 København K
- CVR: 31078857
- Mail: info@go-talent.dk
- Tlf: +45 32 59 25 50
- Telefontid: Man-fre 8:00-16:00