Jobannonce: HOSPITALSSCENER I HERRENS VEJE II
HERRENS VEJE II SØGER DYGTIGE STATISTER TIL HOSPITALSSCENE
Kære, uundværlige statister - nu har I muligheden for at være med på set i en hospitalsscene i Herrens Veje II, hvor vi skal bruge både patienter, pårørende, læger og sygeplejersker.
Vi skal bruge jeres hjælp til tre forskellige intense scener, hvor en af seriens hovedkarakterer Emilie (Fanny Louise Bernth) befinder sig på det hospital, hvor hun arbejder - i alle tre scener har hun vigtige samtaler, både med karakteren Christian (Simon Sears) og med karakteren Daniel (Lars Ranthe).
Vi leder efter statister i alle aldre!
Optagelserne foregår tirsdag d.27 marts på Frederiksberg Hospital. Der vil være optagelser hele dagen, hvorfor mødetiden er sat til 07:30 til 17:00.
Påklædningen står du selv for - det skal være nogenlunde afdæmpet og ‘hverdags-agtigt’ på den måde, som du tænker, en pårørende ser ud. Finder vi ud af, at du skal være læge, patient eller sygeplejerske, har vi kostume til dig.
Du får et gavekort på 200 kr. til Magasin som tak for din hjælp!
Send en mail via formularen med din alder, dit telefonnummer, et nutidigt billede af dit ansigt og din tøjstørrelse!
Du er også velkommen til at sende en besked, hvis du generelt er interesseret i at være med i serien, men ikke kan være med den ovennævnte dag. Så ser vi, om vi kan finde noget andet til dig!
Alle er velkomne - bortset fra jer, som har været med i serien før
De bedste hilsner
Maja Rathmann Ægidius
Statistkoordinator
DR Herrens Veje
Casting for dette job er desværre lukket
Er du interesseret i at medvirke i lignende produktioner så skriv dig på vores liste her:Opret profil
Jobopslag
Kontakt
Go-Talent DK
- Danneskiold-Samsøes Alle 41
- 1434 København K
- CVR: 31078857
- Mail: info@go-talent.dk
- Tlf: +45 32 59 25 50
- Telefontid: Man-fre 8:00-16:00