Jobannonce: RESTAURANTGÆSTER SØGES! INKL. MIDDAG!
Vi gi’r en gratis 3-retters middag og lidt drikkevarer i forbindelse med optagelserne til en ny sæson af ”Den Første Date” på TV2.
Da vi meget gerne vil skabe en så hyggelig atmosfære som muligt for vores datende hovedpar, skal vi bruge en del andre (baggrunds)par, som skal være med til at fylde vores restaurant op.
Vi ser gerne, at vores ’baggrundspar’ er på en date, men det går også, hvis man møder op som vennepar eller søskendepar (mand og kvinde), men altså allerhelst som kærestepar.
Vores optagelser ligger fra kl. 11.00 til 22.15 den 11/11, 15/11 og 16/11. Selve middagen/optagelserne vil vare ca. 2-3 timer.
Der bliver filmet under hele middagen, men jeres bord vil ikke som sådan være i fokus, hverken på lyd eller billedsiden.
Restauranten, I skal spise på, hedder Mazzoli og ligger i Tivoli tæt på Hovedbanegården.
Hvis du/I vil være med til at skabe de bedste rammer for en hyggelig og måske romantisk date, så ansøg med det samme!
Skriv ’gratis middag’ i emnefeltet og skriv desuden hvornår på dagen du/I kan medvirke samt navn og telefonnummer.
Casting for dette job er desværre lukket
Er du interesseret i at medvirke i lignende produktioner så skriv dig på vores liste her:Opret profil
Jobopslag
Kontakt
Go-Talent DK
- Danneskiold-Samsøes Alle 41
- 1434 København K
- CVR: 31078857
- Mail: info@go-talent.dk
- Tlf: +45 32 59 25 50
- Telefontid: Man-fre 8:00-16:00