Jobannonce: NYUDVIKLET TV-PROGRAM SØGER MEDVIRKENDE!
NYUDVIKLET TV-PROGRAM SØGER MEDVIRKENDE!
Har du en drøm om at blive VIRKELIG god til noget, men har aldrig turde eller haft muligheden for at gøre noget ved det? Så kan du nu få hjælp til at springe ud i det, og blive den mesterlige trommeslager, stand-upper, danser osv. som du altid har drømt om.
Et nyudviklet tv-program, med arbejdstitlen "10.000 timer" vil nemlig følge ildsjæle i deres jagt på succes. Processen vil kræve masser af gå-på-mod, engagement og ærgerrighed - for det er netop de ingredienser, der skal til, for at drømmen kan blive opfyldt.
Programmet vil primært blive båret af egen-optagelser (på kamera, vi stiller til rådighed) og suppleret reportage med fotograf og tilretterlægger. Vi vil sørge for at stille sparring, trænere og vejledere til rådighed, for at processen forløber på bedst mulig vis.
OPTAGELSERNE: Optagelserne vil løbe over cirka 6 uger - fra start april til midt maj.
DER SØGES: Der er intet krav om hverken køn, bopæl eller alder - det vigtigste er, at du brænder for at gøre alt, hvad du kan, for at få din drøm opfyldt.
HONORAR: Der er ingen honorarer forbundet med programmet, men eventuelle udgifter vil selvfølgelig blive dækket.
Mere information ved henvendelse!
Lyder det som noget for dig? Så log ind på din profil og ansøg jobbet for at komme i betragtning. Skriv navn, alder, kontaktoplysninger samt lidt om dig selv når du ansøger. Sørg for at din profil er opdateret med vellignende billeder af dig selv.
Du får direkte besked, såfremt deltagelse bliver aktuelt!
Casting for dette job er desværre lukket
Er du interesseret i at medvirke i lignende produktioner så skriv dig på vores liste her:Opret profil
Jobopslag
Kontakt
Go-Talent DK
- Danneskiold-Samsøes Alle 41
- 1434 København K
- CVR: 31078857
- Mail: info@go-talent.dk
- Tlf: +45 32 59 25 50
- Telefontid: Man-fre 8:00-16:00