Jobannonce: DR3: FUNGERER KÆRLIGHEDEN IKKE?
HAR DU SVÆRT VED AT FÅ KÆRLIGHEDEN TIL AT FUNGERE?
Én ting er at finde kærligheden. Noget helt andet at holde på den. Måske har du haft flere kærester, men alligevel oplevet, at det hver gang går i stykker igen. Måske er det ind imellem svært overhovedet at nå så langt, til at beslutte at være kærester?
PROGRAMMET: Til et nyt, kærligt program søger DR3 modige, nysgerrige og åbne medvirkende, der tør konfrontere sig selv på godt og ondt. For hvad skal der til for at et parforhold lykkes?
Svaret kan meget vel findes i dine tidligere forhold: vores ekskærester ved ting om os, vi sandsynligvis ikke engang selv kender til, og måske kan netop deres viden ændre den måde, du tackler dit næste parforhold. Hvis du altså tør lytte og udfordre mønstre og vaner.
Det kan du få mulighed for at afprøve, når vi samler en single og fire-fem af hans eller hendes ekskærester til en middag, hvor sandheden bliver hovedretten. Garneret med nænsomhed, varme og oprigtighed.
Så har du lyst og mod til at høre om dine eks’ers erfaringer med dig, hvordan det er at være din kæreste og hvad de synes, der gik galt?
Vil du gerne undersøge, hvorfor det kan være så svært at få kærligheden til at fungere, og om du måske selv kan gøre det nemmere? Så er det NU at du skal gribe chancen!
Lyder det som noget for dig? Så log ind på din profil og ansøg jobbet for at komme i betragtning. Skriv navn, alder, kontaktoplysninger samt lidt om dig selv når du ansøger. Sørg for din profil er opdateret med vellignende billeder af dig selv.
Du får direkte besked, såfremt deltagelse bliver aktuelt!
Casting for dette job er desværre lukket
Er du interesseret i at medvirke i lignende produktioner så skriv dig på vores liste her:Opret profil
Jobopslag
Kontakt
Go-Talent DK
- Danneskiold-Samsøes Alle 41
- 1434 København K
- CVR: 31078857
- Mail: info@go-talent.dk
- Tlf: +45 32 59 25 50
- Telefontid: Man-fre 8:00-16:00