Jobannonce: DR1 SØGER FAMILIER TIL SUNDHEDSPROGRAM
DR1 søger familier til nyt sundhedsprogram
Ifølge en undersøgelse fra YouGov føler 77 procent af alle danskerne, at de er afhængige af noget, der i større eller mindre grad har overtaget kontrollen over deres liv.
Hverdagen er travl og familielivet bliver ofte sat på prøve.
DR1 vil i en ny programserie hjælpe dig og din familie, der oplever afhængighed i hverdagen. Vi søger familier, hvis daglige vaner har udviklet sig i en usund retning.
- Har I altid smartphonen inden for rækkevide? Holder I jer konstant opdateret på Facebook, mails og nyheder og kan børnene ikke lade Instagram, Snapchat og Musical.ly være i mere end 5 min.?
- Drikker I ofte cola til aftensmaden, er lørdagsslik blevet til hverdagsslik og er det svært at lade de søde sager blive på hylderne i supermarkedet?
- Eller føler I, at jeres fokus på sund kost og træning alle ugens dage har taget overhånd?
I vil med hjælp fra en læge med speciale indenfor det enkelte område, blive guidet til et sundere familieliv med samvær og nærvær.
Oplever din familie, at balancen af skærm-, sukker – eller træningsbehov er tippet over?
Vil I have hjælp til at bryde vanerne, så den positive energi kommer tilbage?
Så send os en uforpligtende mail via formularen herunder og fortæl os lidt om hvem I er og hvordan jeres hverdag ser ud.
Skriv senest mandag d. 11 december 2017.
Vi glæder os til at høre fra jer!
Casting for dette job er desværre lukket
Er du interesseret i at medvirke i lignende produktioner så skriv dig på vores liste her:Opret profil
Jobopslag
Kontakt
Go-Talent DK
- Danneskiold-Samsøes Alle 41
- 1434 København K
- CVR: 31078857
- Mail: info@go-talent.dk
- Tlf: +45 32 59 25 50
- Telefontid: Man-fre 8:00-16:00