Jobannonce: BODYSLAM! KVINDELIG WRESTLER SØGES!
Wrestling try-out for kvinder i Aarhus
Kender du nogen kvinder, der har en wrestler gemt i sig? Lørdag 5. august afholder vi åbent Wrestling Try-out for kvinder hos Al Snow Wrestling Academy Denmark i Aarhus! Kom og find ud af, om du har hvad der skal til for at blive virkelighedens Zoya The Destroya eller Machu Picchu!
Try-outet varer små tre timer og vil afprøve din fysiske form, balance, koordination, timing og styrke. Det er første skridt mod potentielt at stå foran mange hundrede mennesker til et af vores BODYSLAM! shows rundt omkring i Danmark – og hvem ved hvor det kunne bære hen derefter? Træningen foregår under en erfaren træners vågne øje og vil inkludere grundlæggende kropskontrol samt faldteknikker så alt går sikkert til. Om du er blevet fanget af serien GLOW på Netflix, har set wrestling hele livet eller bare er nysgerrig, er underordnet. Ingen erfaring er påkrævet, kun gå-på-mod.
Så hvis du – eller nogen du kender – kunne tænke sig at tage første skridt på vejen mod at blive en del af den “women’s revolution” der foregår i wrestling på verdensplan i disse år, så tilmeld dig ved at ansøge opslaget i formularen i bunden af opslaget - her får du nærmere info om træningsdagen!
Vel mødt til en oplevelse ud over det sædvanlige 5. august i Aarhus!
Casting for dette job er desværre lukket
Er du interesseret i at medvirke i lignende produktioner så skriv dig på vores liste her:Opret profil
Jobopslag
Kontakt
Go-Talent DK
- Danneskiold-Samsøes Alle 41
- 1434 København K
- CVR: 31078857
- Mail: info@go-talent.dk
- Tlf: +45 32 59 25 50
- Telefontid: Man-fre 8:00-16:00