Jobannonce: AUDITION: MUSICALEN ”CATCH ME IF YOU CAN"
DRENGE & PIGER SØGES TIL MUSICALEN "CATCH ME IF YOU CAN"
Elite Teater opsætter til efteråret musicalen "Catch Me if you Can". I den forbindelse søges piger og drenge i forskellige aldre. Drømmer du om en fremtid inden for musicals eller teater? Så er det nu, du skal sætte en weekend af til at føre drømmene ud i livet.
DER SØGES: Vi søger drenge og piger i forskellige aldre - du skal dog være fyldt 17 år på premieredagen (d. 26. oktober).
”Catch Me If You Can” er en forestilling, der kræver gode dansere og sangere, som også kan spille ud over scenekanten. Ensemblet spiller en meget stor rolle. Udover dans og kor skal det varetage de godt 25 biroller, der er i forestillingen – heraf mange med solosang.
AUDITION: Audition foregår over en hel weekend: Lørdag d. 11. og søndag d. 12. juni i Odense - du skal sætte begge dage af, hvis du ønsker at medvirke.
KORT OM MUSICALEN: Der er fart over feltet, når jagten går ind på fange publikums opmærksomhed, og fortælle historien om Frank Abagnale JR i en musical, der får folk til at swinge med og røre lattermusklerne. Historien er autentisk og udspiller sig i 60’erne. Musikken er en god blanding af swing, crooner ballader og fed 60’er rock.
Lyder det som noget for dig? Så log ind på din profil og ansøg jobbet for at komme i betragtning. Skriv navn, alder, kontaktoplysninger samt lidt om dig selv når du ansøger. Sørg for din profil er opdateret med vellignende billeder af dig selv.
Du får direkte besked, såfremt deltagelse bliver aktuelt!
Casting for dette job er desværre lukket
Er du interesseret i at medvirke i lignende produktioner så skriv dig på vores liste her:Opret profil
Jobopslag
Skuespiller
Kontakt
Go-Talent DK
- Danneskiold-Samsøes Alle 41
- 1434 København K
- CVR: 31078857
- Mail: info@go-talent.dk
- Tlf: +45 32 59 25 50
- Telefontid: Man-fre 8:00-16:00